Allerede i 1963 begyndte det at “rumle” i Billund om oprettelsen af en svæveflyveklub i Billund. Som så meget andet, udsprang initiativet fra nogle ansatte på LEGO. Takket være Henning Skovgård Nielsen – “Babyface” blandt venner – der var en erfaren svæveflyver med en fortid i Århus- og Vejle klubberne, blev der samlet en flok mennesker, der troede på ideen. Klubbens stiftende generalforsamling blev afholdt d. 1. april 1964.

Ved fælles kaution fik man et lån i det lokale pengeinstitut, og som det første man gik i gang med at bygge et spil samt at anskaffe et to-sædet fly, der blev en noget bedaget GØ IV’er med en glorværdig historie.

Spillet blev opbygget på en gammel FARGO lastvogn, motoren var en 60 hk med manuelt gear. I dag har vor noget nyere spil 350 hk og automatgear.

Man kom i gang og fløj den første tid på Filskov flyveplads. Efter kort tid flyttede man til den ny etablerede Billund Lufthavn og anvendte selve hovedbanen – der var ikke så mange afgange dengang.

Det varede imidlertid ikke længe før et par banelys blev kvast pga. nærkontakt med wiren, og et par gange måtte et indkommen SAS fly kredse rundt, fordi vi ikke kunne få FARGO’en startet, så der blev fri bane. I den forbindelse skal nævnes, at det var en helt speciel oplevelse i skumringen at se en ca. 900 meter lang ildslange efter stål wiren bugte sig hen ad asfaltbanen.

Klubben flyttede efter nogen forhandling til Flyvestation Vandel, hvor Vejle klubben i forvejen fløj. Det var meget besværligt, både på Filskov og i Vandel, hvor man før og efter hver flyvedag skulle adskille materiellet og fragte det til og fra Billund på mere eller mindre legal vis.

Efter denne lidt turbulente tid, kom klubben tilbage til Billund, idet man fik tilladelse til at flyve på det såkaldte “sikkerhedsareal” syd for hovedbanen. Dette under den betingelse, at man hele tiden havde forbindelse med tårnet. Dengang foregik det med hjælp af nogle gamle, tyske felttelefoner, hvor kablerne blev trukket hen over platformen! Senere blev telefonen skiftet ud med radioer på tårnfrekvensen, Billund Svæveflyveklub kan med sikkerhed siges at være blandt de første herhjemme, der indførte radio i alle svævefly.

I 1966 købte man et nyere to-sædet fly i Tyskland, en Bergfalke 2/55, og i 1968 fik man bygget en hangar med et lille klubhus/ værksted. Det blev senere, i 1974- 76, udvidet betragteligt.

Takket være nogle gigantiske flyvestævner afholdt på Billund Lufthavns areal og arrangeret af klubben i 1967,19 68, 1970 og 1978 hver gang med 25.000 – 50.000 mennesker, blev der skabt et økonomisk grundlag for at flyflåden kunne udvides. Allerede i 1968 købte man det første helt nye fly, en polsk SZD-30 Pirat. I 1974 kom nok et nyt fly til, en Schweizisk Pilatus B4.

I takt med at lufthavnen blev større og hovedbanen længere, måtte vi rykke længere og længere øst på. Til sidst løb man tør for ledigt areal østpå og vi flyttede mod syd lige uden for selve lufthavnsområdet.

I 1991 blev også dette areal inddraget af lufthavnen, og klubben etablerede i stedet i tæt samarbejde med Billund Kommune og det nyligt åbnede flymuseum en helt ny svæveflyveplads lige øst for campingpladsen. I den årrække, hvor flymuseet var aktivt, blev banen ofte anvendt til museumsfly og udstilling.

I 2007 blev flyvepladsen inddraget til andet formål, idet der skulle etableres badeland på matriklen. Billund Svæveflyveklub arbejdede i over fem år på at etablere sig lidt længere mod syd. Ved hjælp af en stor indsats af klubbens medlemmer og en meget velvilligt indstillet kommune, lykkedes det at etablere en flyveplads og bygge et klubhus. Desværre løb klubben ind i nye, uoverstigelige krav fra statslige luftfartsmyndigheder, der satte så stringente rammer på udfoldelsen af svæveflyvning, at projektet er opgivet.

Klubben flyttede i 2013 til Arnborg lidt syd for Herning på en plads, der i forvejen huser fritidsflyvning.

Videre til værktøjslinje